Skip to main content
Løsning Solution

Tidlig indsats ved sygefravær

Rådgivningskonceptet Stifinder hjælper virksomheder med at tage tidligt hånd om sygefravær. Med personlig rådgivning og individuelle tiltag, er det målet at minimere de økonomiske og menneskelige omkostninger forbundet med sygefravær.

En tidlig indsats er altafgørende for, at en sygemeldt medarbejder hurtigst og bedst muligt kommer tilbage til arbejdet. Derfor har Willis Towers Watson udviklet Stifinder, som er sundheds- og socialfaglig rådgivning til medarbejdere, der er i risiko for at blive sygemeldt eller allerede er sygemeldt.

Den tidlige indsats sikrer, at der hurtigt blive taget hånd om sygefraværet – til gavn for både den enkelte medarbejder, kollegaerne og virksomheden.

Stifinder minimerer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sygefravær

Den sygemeldte medarbejder får tilknyttet en sygeplejerske, der hjælper og rådgiver under hele forløbet.

Sygeplejersken støtter personen gennem sygefraværet med samtaler om de svære emner og hjælper med at få foretaget en hurtig diagnosticering og optimal behandling.

Sygeplejersken kan også rådgive om korrekt genoptræning efter operation eller behandling og hjælpe med en eventuel behandlingsplan og med valg af behandler.

Medarbejderen får:

  • Støttende samtaler i en svær situation
  • Second opinion på en eventuel behandlingsplan
  • Hjælp til hurtig diagnosticering og behandling
  • Rådgivning om korrekt og rettidig genoptræning efter operation eller behandling
  • Støtte og vejledning, når arbejdet genoptages
  • Hjælp og støtte i forhold til samarbejdet med jobcenter/kommune, hvis det ikke er muligt at genoptage arbejdet

Et team af eksperter

Sygeplejersken kan inddrage andre fra Stifinder-teamet – blandt andet en socialrådgiver, arbejdsmedicinsk behandler, psykolog eller fysioterapeut. Det kan være i sammenhænge med særlige behov eller for at sikre optimalt udbytte af den igangsatte behandling.

Det er individuelt, i hvilket omfang Stifinder-teamet inddrages, og det er den enkelte selv, der vurderer, hvornår forløbet afsluttes. Det kan være ved en bedringstilstand, ved raskmelding eller et stykke tid efter, at arbejdet er blevet genoptaget.

Et Stifinder-forløb er fuldt fortroligt – i det omfang medarbejderen ønsker det.

Contact Us

Relaterede løsninger