Skip to main content
Artikel

Bekymringer om privatøkonomien påvirker arbejdsindsatsen

N/A
N/A

Af Kristine Seest | 13. Oktober 2020

En ny undersøgelse viser, at medarbejdere med økonomiske udfordringer har sværere ved at passe deres arbejde – og de har også et højere sygefravær.

Problemer med privatøkonomien går ud over indsatsen på arbejdspladsen. Det viser Willis Towers Watsons globale undersøgelse af medarbejdernes privatøkonomi og trivsel. 961 danske medarbejdere har deltaget i undersøgelsen, og 44 procent af dem, der har problemer med privatøkonomien, siger, at deres økonomi er en barriere for, at de kan yde deres bedste i deres arbejde.

Undersøgelsen viser også, at medarbejdere, der kæmper med privatøkonomien, har et højere sygefravær – nemlig 8,7 sygedage om året mod 4,6 sygedage om året for medarbejdere, der oplever færrest problemer med deres økonomi.

44 procent af de medarbejdere, der har en anstrengt privatøkonomi, har svært ved at yde en god indsats på deres arbejde.
Medarbejdere, der har udfordringer med deres privatøkonomi, har sværere ved at udføre deres arbejde og har også et højere sygefravær.

»Virksomhederne er optaget af deres medarbejderes trivsel, fordi de har et oprigtigt ønske om, at medarbejderne har det godt, men naturligvis også fordi det er til gavn for virksomhedens resultater. Derfor er det relevant at se på trivsel i en bred optik for at vurdere, hvordan der bedst kan støttes op om medarbejdernes performance og resultater. Frugtkurv og fitness er stadig gode og vigtige indsatsområder, men vores undersøgelse viser, at medarbejdernes privatøkonomi er et andet relevant indsatsområde, hvis man ønsker at højne medarbejdernes og dermed virksomhedens trivsel,« siger Head of Financial Wellbeing Jimmy Wamberg fra Willis Towers Watson.

Medarbejdernes privatøkonomi er et relevant indsatsområde, hvis man ønsker at højne medarbejdernes og dermed virksomhedens trivsel ”

Jimmy Wamberg | Head of Financial Wellbeing

Financial Wellbeing er overskriften for Willis Towers Watsons tilbud til medarbejdere, der ønsker at få overblik over deres privatøkonomi. Overblikket kan være nyttigt ved budgetlægning eller for at få indblik i, hvordan privatøkonomien og rådighedsbeløbet kan optimeres – et behov, der typisk opstår ved boligkøb, ægteskab, skilsmisse eller afskedigelse.

Ro i maven

En gennemgang af privatøkonomien kan være en god forberedelse til eksempelvis et møde i banken. Overblikket giver en oplevelse af, at man selv tager styring med sin økonomi, og det er ifølge Jimmy Wamberg det vigtigste for at rydde bekymringerne af vejen.

»Når vi gennemgår vores kunders privatøkonomi, ser vi på mulighederne for at optimere husstandens samlede økonomi, og vi bringer altid de mindre synlige udgiftsposter frem i lyset. Vi oplever tit, at det at få konkrete svar på nogle af de mange spørgsmål, man kan have til sin økonomi, giver ro i maven. Og det er værd at nævne, at et privatøkonomisk sundhedstjek ikke kun er for personer med en bestemt lønindkomst. Alle kan have glæde af et godt overblik over deres privatøkonomi,« siger Jimmy Wamberg.

Den korte og lange bane

Mange virksomheder har i mange år haft en firmapensionsordning, der giver medarbejderne adgang til rådgivning om deres pensionsopsparing, men det er relativt nyt, at nogle virksomheder er begyndt at tilbyde deres medarbejdere rådgivning om den øvrige del af deres privatøkonomi.

»Det er helt almindeligt for en virksomhed at have en firmapensionsopsparing og indirekte hjælpe medarbejderne med at sikre, at der er styr på økonomien på den lange bane. Men privatøkonomien på den korte bane er mindst lige så vigtigt – både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Lige nu ser vi et arbejdsmarked i forandring, hvor der er større usikkerhed, end der var umiddelbart før corona-krisens begyndelse. Et fuldt overblik over privatøkonomien kan være med til at skabe den ro, der er nødvendig for, at man fortsat kan præstere i sit arbejde,« siger Jimmy Wamberg.

40.000 medarbejdere fra hele verden – heraf 961 fra Danmark – har deltaget i Willis Towers Watsons undersøgelse af medarbejdernes økonomi og trivsel.

Download
Kontakt

Jimmy Wamberg
Head of Financial Wellbeing

Contact Us
Related content tags, list of links Artikel Denmark

Relaterede løsninger